Profil
Firmaet blev grundlagt i 1892 under navnet Odense Krølhaarsfabrik, idet firmaet fra begyndelsen spandt krølhaar af hestehår til møbelindustrien. Kort efter 2. verdenskrig begyndte firmaet at importere møbelstof og lidt tæpper. De første tæpper der blev solgt var vendetæpper og axminster tæpper i baner af 90 cm. bredde. Disse tæpper blev syet sammen og der blev brugt jutefilt som underlag. I slutningen af 60erne startede vi som nogen af de første i Danmark med at importere tuftede tæpper med gummibagside, en teknik som stadig anvendes til produktion af tæpper. Siden 1999 har det været muligt at producere væg-til-væg tæpper med filtbagsider i stedet for gummibagsider. Vi sælger tæpper med begge bagsider.
1. oktober 1994 skiftede vi firmanavn til MIGADAN A/S. Firmaet har været ejet af samme familie siden 1933. Vi råder over 3 lagerhaller i Odense på i alt 1400 m2, og har desuden et stort lagerhotel i Jylland, hvorfra vi sender hele ruller tæpper direkte til vore kunder.
Firmaet er i dag en moderne virksomhed med 10 dygtige medarbejdere. Vi tilbyder et stort program i væg-til-væg tæpper og vinyler, som vi sælger både i hele ruller og i skæremål. Desuden lagerfører vi et godt udvalg i færdige afpassede tæpper i både syntetiske og uldne kvaliteter. Måtter til udendørs og indendørs brug fører vi i mange varianter.
Vi bestræber os på at levere hurtigt til konkurrencedygtige priser, og arbejder hele tiden på at give en høj grad af service overfor vore mange kunder.
Med venlig hilsen
Michael Garbers
Direktør